Hjem

VILDE TRÆER
2026


Inspireret af vilde skove, stejle skrænter, våde enge, gamle træer, glemte steder,

VILDE TRÆER - en hyldest til naturens frie former.

Oplev naturens skæve, skulpturelle og storslåede træer i Jens Thejsens nye bog VILDE TRÆER. Her fejres de træer, der vokser, hvor de vil – på klipper, i ruiner eller midt i andre træer – og som får lov til at følge deres egen vilje. Med poetisk blik og dyb naturforståelse viser Jens Thejsen, hvordan de vilde træer – de gamle, døende og endda døde – er helt afgørende for livet på Jorden. For i deres forfald gemmer sig nyt liv, skønhed og historie.

VILDE TRÆER er rigt illustreret og fuld af fascinerende fortællinger, der får dig til at se naturen med nye øjne. Efter at have læst denne bog vil du aldrig mere gå forbi et væltet eller mosbegroet træ uden at standse og beundre dets stille storhed.

En inspirerende gave til alle, der elsker naturen – og som ved, at skønheden ofte findes i det uperfekte.

Vilde naturhaver


Inspireret af vilde skove, stejle skrænter, våde enge, gamle træer, glemte steder, summende bier og naturens underfundighed

Hvordan får man succes med det vilde? Det handler i høj grad om at tænke natur. Forstå sit sted, lade haven udfolde sig naturligt og være åben over for det uforudselige. Det mener Jens Thejsen, der i denne bog præsenterer en række konkrete forslag til forskellige habitathaver, dvs. haver inspireret af de naturlige forhold, der hersker på grunden og i den omgivende natur.

I nærheden af skov er det oplagt at anlægge en skovhave eller en havelund. Har man sommerhus nær en strand, er det en fordel at tilpasse haven den sandede jord, og ligger haven i et område, der ofte bliver oversvømmet, er det smart at udnytte vandet og plante noget, der passer til det fugtige miljø.

Ledsaget af plantelister og mere end 200 fotos forklarer Thejsen, hvorfor man bør vælge arter frem for sorter, flerårige og hjemmehørende planter frem for enårige og ikke-hjemmehørende, og hvorfor det er så vigtigt at bevare gamle og døde træer, at kende sin jordtype og skabe levesteder for både dyr, planter, alger, bakterier og svampe.